I Bibliotekets bogcafé er der masser af inspiration at hente.

I Bibliotekets bogcafé er der masser af inspiration at hente.

Nye bogcaféer på Fredericia Bibliotek

Hyldebærtoddy, bayerske pølser og masser af litteratur. Der er lagt op til nogle spændende bogcaféer

Hvad hyldebærtoddy, bayerske pølser og litteratur har med hinanden at gøre, kan du finde ud af, når Fredericia Bibliotek den første tirsdag i september åbner dørene for den første af en række bogcaféer. Bogcaféen er en times litterær inspiration som krydres med lidt varmt i koppen og noget godt på tallerkenen.
Bibliotekar Marion Tirsgaard vil til hver bogcafé invitere en gæst med, som inden for et bestemt tema eller genre vil anbefale gode bøger. Gæsterne er bibliotekarer, forfattere, anmeldere og andre, der har interesse i eller beskæftiger sig med litteratur.
I løbet af dette efterår kan du for eksempel møde boghandler Elsa Billund og litteraturanmelder ved Kristelig Dagblad Liselotte Wiemer.
Bogcaféen har åbent den første tirsdag i hver måned fra klokken 16.30 - 17.30. Det er gratis at deltage og tilmelding er ikke nødvendig.
Du finder Bogcaféen på 2. Sal i Kultur & Oplevelse.

Publiceret 25 August 2014 10:00