Der bliver rift om både rundstykker, morgenkaffe og bankolodder, når Senior- og Handicapdagen afvikles torsdag den 28. august. (Arkivfoto: JCJ).

Der bliver rift om både rundstykker, morgenkaffe og bankolodder, når Senior- og Handicapdagen afvikles torsdag den 28. august. (Arkivfoto: JCJ).

Senior- og Handicapdagen er blevet en klassiker

Af
Per Møller

FESTUGE: Torsdagen i Køge Festuge - den 28. august - er Senior- og Handicapdagen, som er en dag som trækker mange mennesker til Køge Torv.
Senior- og Handicapdagen starter kl. 09.00 hvor der er gratis rundstykker med smør fra Nicolai's Bageri i Køge og Irma samt friskbrygget morgenkaffe fra Customio.
I tidsrummet fra Kl. 9.00-10.00 er der salg af bankolodder til 20 kr pr stk, ligesom det er muligt at leje en stol til 20 kr.
Kl. 10.00–11.00 afvikles det store klassiske bankolotteri
Kl. 10.00 åbner de mange forskellige stande på Køge Torv - og de holder åbent fremtil kl. 15.00.
En god historie i år er, at det er lykkes Køge Festuge at få lavet et meget større lotteri med flere lodder til salg, da mange er gået forgæves de foregående år fordi der måtte meldes alt udsolgt.
Køge Festuge håber alle kan være med i år. Festugen har også fået mange, og rigtigt flotte gaver sponsoreret så det er virkelig et stort jubilæums bankolotteri der løbet af stabelen i år.
Senior- og Handicapdagen er en dag som er gået hen og blevet blevet en klassiker i Køge Festuge. De første forventningsfulde gæster står klar allerede omkring kl 07.00 om morgenen for at få fat i de berømte bankolodder.
Efter morgenkaffe og bankolotteri, byder dagen på et stort underholdningsprogram med masser af dejlig musik fra scenen.
Det er Odd Fellow Logen Køge som har doneret penge til Senior- og Handicapdagen. JT klip i Ølby er sponsor på Senior- og Handicap dagen.

Publiceret 25 August 2014 17:15