To mænd i bil påkørte autoværn

Blev senere anholdt på deres bopæl og sigtet for spirituskørsel

Af
Af Jens Braarup

To mænd i en VW Passat påkørte søndag eftermiddag autoværnet i krydset Vejlevej-Nørregade i Kolding.
Flere vidner overværede episoden, og politiet blev tilkaldt. Ud fra vidneudsagnene kunne de finde frem til de to mænd på en adresse i Lunderskov. Her holdt bilen uden for huset med skammer og ridser efter sammenstøddet med autoværnet.
De to mænd, den ene 29 år, den anden 35 år, nægtede at fortælle politiet, hvem der kørte bilen.
Begge var spirituspåvirkede, fortæller vagtchef Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding.
Politiets efterforskning skal nu afdække, hvem af de to, som var bilens fører og kan vente sig en sigtelse for spirituskørsel.

null

Publiceret 25 August 2014 10:00