Tre EM-medaljer til et-benet hurtigløber

Daniel Wagner Jørgesen vandt medaljer i alle tre discipliner, han deltog i ved EM i para-atletik i Swansea i Wales.
"Jeg slutter med sølv og en personlig rekord i længdespring på 6,22 meter. Det var en helt vanvittig konkurrence, hvor jeg havde tre spring over 6 meter. Jeg er meget glad og stolt over mit resultat. Det her EM har været fantastisk for mig og overraskende fra start til slut. Jeg har taget en medalje i alle mine tre discipliner og været med til at indfri Danmarks mål om samlet tre medaljer," siger en yderst tilfreds Daniel Wagner Jørgensen i en pressemeddelelse fra EliteVejle.
I længdespring og 100 meter blev det til sølv, og på 200 meter fik han bronze.
Daniel Wagner Jørgensen er 21 år og har de Paralympiske Lege (PL) i Rio i 2016 som sit store mål. I 2012 vandt han en medalje ved PL i London.

null

Publiceret 25 August 2014 09:00