Randers:

Udskolingselever får de yngre elever til at bevæge sig

Af
Henriette Klausen

På Nørrevangsskolen i Randers har man taget alternative midler i brug for at opfylde folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse.
Eleverne fra 7. til 9. klassetrin skal nemlig lave 30 minutters bevægelsesfrikvarter for de yngre elever hver dag.
Skolen har allieret sig med studerende fra Aalborg Universitet, som sammen med skolens bevægelsesinspiratorer skal hjælpe eleverne fra overbygningen med at planlægge forløbene.
Formålet med de 45 minutters obligatoriske bevægelsestid i løbet af skoledagen er ifølge undervisningsministeriet at styrke elevernes indlæringsevne og fremme deres sundhed.

Publiceret 25 August 2014 07:07