Thorsø:

To unge meldte sig selv

Af
Henriette Klausen

To unge har meldt sig selv efter en episode natten til i går på Skolegade i Thorsø.
De to havde klippet et fleecetæppe i strimler og bundet dem sammen og spændt dem over kørebanen i brysthøjde mellem to vejskilte, og det fik en motorcyklist at mærke.
Motorcyklisten kørte nemlig ind i snoren med cirka 50 km/t og væltede, men der skete ingen personskade.
De to mænd der begge er 18 år meldte sig efterfølgende til politiet, og efter afhøring og sigtelse er de løsladt igen.
De begrundede selv deres handling med fuldskab og drengestreger.
Der venter dem nu et retsligt efterspil.

Publiceret 25 August 2014 05:46