Ta' med ØSJKs veterantog til Skjoldenæsholm.

Ta' med ØSJKs veterantog til Skjoldenæsholm.

ØSJK veterantog kører til Skjoldenæsholm

Lørdag den 30. august er der mulighed for at køre med både veterantog og sporvogne

NOSTALGI: Lørdag den 30. august kan alle interesserede komme med på en rigtig hyggelig nostalgisk rejse.
Denne lørdag er der mulighed for at køre med veterantoget fra Østsjællandske Jernbaneklub til Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm.
Toget kører fra Køge station kl. 16.25, Havdrup kl. 16.35, Roskilde kl. 16.54, Viby Sj. kl. 17.06 og ankommer til Borup kl. 17.15. Der er mulighed for at stige på veterantoget på mellemstationerne.
Herfra transporteres gæsterne videre med en af Sporvejsmuseets gamle busser, videre til Sporvejsmuseet på Skjoldenæsholm.
Når indgangen til museet er betalt kan man køre ubegrænset med museets sporvogne, samt betragte museets store samling af gade inventar, busser og sporvogne.
På Sporvejsmuseet er der denne lørdag aftenåbent, så man mens mørket falder på kan se sporvognene og området med alle lys tændte. Denne aften har museet også besøg af Københavns astronomiske Forening, så der bliver en oplagt mulighed for at kigge på stjerner - hvis vejret tillader dette.
Gæsterne er meget velkomne til at tage madkurven med, der er bænke hvor denne kan nydes, tager man turen ud i skoven er der i cafevognen mulighed for at købe is kaffe og kager.
Veterantoget køres af Østsjællandske Jernbaneklubs hyggelige motorvognstog, der stammer fra 1930'erne.
Veterantoget returnerer fra Borup kl.21.57, Viby Sj. kl. 22.05, Roskilde kl. 22.25, Havdrup kl. 22.38 og slutter i Køge kl. 22.50
Hele arrangementet gentages lørdag, den 27. september.
pm

Publiceret 26 August 2014 15:00