Søren Andersen

Søren Andersen

25 ÅRS JUBILÆUM

En kendt og populær Hvidovreborger, revisor Søren Andersen fra HR Revision, Kanalholmen 1, på Avedøre Holme, kan på mandag den 1. september fejre 25 års jubilæum.

Søren Andersen, der er næsten ¿indfødt Hvidovredreng¿, blev efter sin studentereksamen kontorelev i Hvidovre kommune. Midt i firserne blev han en af skattevæsenets eksperter i den nye lov om virksomhedsskat, så selvom han ¿kun¿ var underassistent blev han sat til at undervise skattevæsenets øvrige medarbejdere. I 1989 blev Søren ansat i HR Revision (dengang pp revisorteam). Indtil 2008 var Søren medejer af firmaet, som med virkning fra 1. september 2008 blev solgt til Kenneth Barrett. Siden 2011 har Søren været firmaets daglige leder og altid været en rådgiver, som klienter og personale satte stor pris på. I sin fritid har Søren givet sig tid til at hjælpe Hvidovre Fodbold, bl.a. har han passet speakerboksen i en årrække, og han har også været med i prof.-ledelsen en periode. Ellers er han i Hvidovre Badminton Club kendt som en fantastisk fighter, når veteranholdet spiller holdkampe. På jubilæumsdagen på mandag afholdes der reception for forretningsforbindelser, familie og venner mellem kl. 13 og 16 på firmaets adresse, HR Revision, Kanalholmen 1, Avedøre Holme.

Publiceret 26 August 2014 08:00