Personalet i Borgerservice rykker ud med hjælp til digitalpost ved åbne arrangementer i september.

Personalet i Borgerservice rykker ud med hjælp til digitalpost ved åbne arrangementer i september.

Bliv fortrolig med Digital Post eller søg om fritagelse!

Sidste to åbent-hus-arrangementer to onsdage i september.

Hvad er Digital Post egentlig? Hvordan modtager jeg Digital Post? Kan jeg blive fritaget?

Ved en række åbent hus-arrangementer tilbydes borgerne at blive klar til og fortrolig med Digital Post inden den 1. november, hvor det er meningen, at alle personer over 15 år skal modtage post fra det offentlige digitalt. Men hvad er Digital Post? Hvordan ved jeg, om jeg kan modtage Digital Post? Hvordan kan jeg blive fritaget fra det? Spørgsmålene er mange, men faktisk er det der med digital post slet ikke så svært - når først man får det lært i hvert fald, mener de ansvarlige myndigheder. Borgerservicecentret afholder de sidste to arrangementer, hvor man kan få hjælp og vejledning i Digital Post - og svar på alle de mange spørgsmål. Arrangementerne er gratis, og der vil stå kompetente vejledere parat til at klæde alle interesserede borgere på til at modtage Digital Post. Hvis man vil fritages for Digital Post - f.eks. hvis der ikke er adgang til internettet derhjemme - kan man også søge om det ved arrangementerne. Husk blot at medbringe sundhedskortet. De sidste to arrangementer finder sted næste onsdag den 3. september kl. 16-18 i Kursuscentret ved Frihedens Station, Hvidovrevej 438, hvor Aftenskolerne er vært, - og derefter onsdag den 10. september kl. 13-15 i Aktivitetscentret, Hvidovregade 49 med Datastuen som vært.

Publiceret 26 August 2014 08:00