Faglighed, fællesskab og fordybelse

Hvidovre Ungdomsskole har nyt program på gaden - og du kommer ikke til at kede dig!

Når Hvidovre Ungdomsskole starter ny sæson den 23. september, ligger der et væld af nye kurser klar til Hvidovres ungdom.

Faktisk er der sjældent set så bredt et kursus-udbud for skoleeleverne. Under overskriften ¿Faglighed, fordybelse og fællesskab¿ har ungdomsskolen sendt programmet på gaden og ikke mindst med eleverne hjem: For det nu, du skal slå til, hvis du vil med på dit yndlingshold. - Vi har i år sørget for så bredt et udbud for virkelig at understrege, at Hvidovre Ungdomsskole er til for alle unge. Det er her, man finder andre med samme interesser, som man selv har. Man er aldrig alene, siger Lise Zaar fra den populære Hvidovre Ungdomsskole. Både forældre og børn er kommet med idéer til det nye katalog. Det er bl.a. mundet ud i kurset ¿Unge spiludviklere¿, der er et direkte ønske fra en mor. - Der er rigtig mange børn og forældre, der i løbet af året kontakter os for at tale om nye kurser. Det tager vi imod med kyshånd! For ungdomsskolen er til for eleverne, siger Lise Zaar. Nye kurser - også for de helt unge Af nye kurser i år kan nævnes ¿Poweryoga¿, ¿Sangskrivning¿, ¿Psykologi¿ og ¿Herrefedt mad¿. Man kan også melde sig til ¿Kagekampen¿, ¿Hvem gider være millionær¿, ¿MTB¿ og Samspil. Eller hvad med ¿Bliv millionær¿ (!), ¿Vild med bold¿ eller ¿Cheerleading¿? En del af de nye kurser kan ungdomsskolens yngste elever i 6. og 7. klasse også deltage i. - Vi er ret stolte af det nye kursus-program og ikke mindst den bredde, vi tilbyder vores unge. Vi vil så gerne, at de unge sammen med os får skabt et helt nyt ungecenter her på Enghøj, hvor vi tilbyder nye lækre lokaler og samler størstedelen af vores kurser - så vi får skabt et godt og solidt fællesskab, siger Lise Zaar. Sæsonprogrammet kan også ses på hvidovre-ungdomsskole.dk. Her skal man tilmelde sig og se beskrivelser af samtlige hold. Har man spørgsmål, kan man med fordel ringe til Hvidovre Ungdomsskole på tlf. 36 47 26 50. De fleste hold starter i uge 39, men der er også tid til fordybelse ovwer kortere perioder, f.eks. på de mange weekendhold og - ture. ark

Publiceret 26 August 2014 08:00