Godnatlæsninger på Hovedbiblioteket

Det er efterår, og når dagen er kort og kold er det igen tid til at være indendørs, putte sig under et tæppe og høre hyggelige godnathistorier på Hovedbiblioteket.

Når mørket er faldet på, så tag nattøj på og husk dyne og tandbørste. Tag din sovebamse under armen og kom og lyt til historier og musik, der giver en rolig, lang og god nattesøvn. Der er mulighed for at høre historier tre aftener i efteråret: Onsdag den 10. september, tirsdag den 7. oktober og tirsdag den 4. november. Arrangementerne starter alle kl. 18.30 og varer en time. Man skal være mellem 3-6 år, og sin mor og far er også velkomne. Billetterne er gratis, hvis man henter dem på biblioteket.

Publiceret 26 August 2014 08:00