Hvidovreløbet i 2013, hvor der som vanligt var mange deltagere. (Arkivfoto).

Hvidovreløbet i 2013, hvor der som vanligt var mange deltagere. (Arkivfoto).

"Hvidovreløbet" er på trapperne

Tilmelding til motionsløbet på atletikklubbens hjemmeside

Netop som den ene store Hvidovrebegivenhed, motionscykelløbet ¿Tour de Hvidovre¿ er overstået, er det næste store motionsarrangement "Hvidovreløbet" - "Hvidovre løber fra narkotikaen", på trapperne.

Løbet finder sted søndag den 21. september, og er som sædvanlig et samarbejde mellem Hvidovre Lions Club og Hvidovre Atletik & Motion.
Der er traditionen tro en 5 og en 10 km. rute, og løbet afvikles ad nogle af Hvidovres villaveje i Risbjergkvarteret, med start og mål på Hvidovre Stadion, og til børnene er der en rute på 2 km i nærområdet - ligeledes med start og mål på Stadion.
Der vil som de foregående år, være tidtagning ved hjælp af en chip, der er placeret på nummeret, og denne chip registrerer den nøjagtige tid for den rute man tilbagelægger. Herefter kan man når man kommer hjem, selv printe sit diplom med tid for deltagelsen i løbet ud.
Gerne tilmelding nu!
Priserne for deltagelse er som tidligere år 50,- kr. for børn, og 90,- kr. for voksne, og hertil kommer der et mindre gebyr pr. deltager.
Der vil igen i år være pokal til det største hold, udsat af Hvidovre Avis, og det vil være spændende om nogen kan slå "Stenens Venner", der sidste år løb med pokalerne, både i børneløbet og i de voksnes løb. Endvidere vil der være medaljer til alle deltagere i børneløbet.
Allerede nu kan man tilmelde sig på: www Hvidovre-atletik.dk, og så blive guidet gennem tilmeldings-proceduren.
Løbet er som tidligere sponseret af Danske Bank, der beredvilligt stiller op til dette traditionsrige løb, der i år afvikles for 26. gang, og selvom Martin Optik i Bredalsparken, ikke længere handler med ure, men nu koncentrerer sig om at vi skal få et bedre syn, så har Martin Nielsen igen i år udsat 4 flotte løbeure til vinderne af de 4 klasser i de voksnes løb.
Det er ikke en betingelse at man skal løbe stærkt for at vinde, idet der igen i år, er fine præmier fra en række af Hvidovres handlende. Der trækkes lod om disse præmier på startnumrene, og ved at deltage støtter man Lions Clubbens arbejde med at bekæmpe det stadig stigende misbrug i samfundet, fortæller en af arrangørerne Per Arild fra Lions Clubben, og han tilføjer: Bare på med løbeskoene, og få en hyggelig søndag formiddag sammen med andre løbeivrige Hvidovreborgere!

Publiceret 26 August 2014 08:00