Kashif Ahmad.

Kashif Ahmad.

Hvidovres lærere og pædagoger skal have de bedste vilkår

Vi skal have fokus på reformens udvikling og især følge op på lærernes arbejdspladser, skriver KASHIF AHMAD (H)

Af Kashif Ahmad (H) Her blot få uger efter skolestart, hvor reformen er trådt i kraft, er bekymringerne blandt lærere, pædagoger, forældre og elever desværre stigende. Vi har et stort ansvar for at bedre dette. For nogle uger siden kunne man læse et indlæg af den lokale lærer Asif Ahmad, hvori han gav udtryk for en stigende bekymring blandt mange lærere. Ikke kun lærere, men også utallige, pædagoger, forældre og mange elever, har givet udtryk for bekymring og manglende viden om den nye reform. En undersøgelse lavet af Børnerådet sidste måned, viste at 41% af de adspurgte elever fra 7. klassetrin, tror at deres skole bliver dårligere efter reformen. En anden undersøgelse, som Epinion har lavet, viser at 56% af de adspurgte forældre ikke føler sig godt nok informeret om folkeskolereformen. At størstedelen af lærerne ikke ligefrem jubler over reformen, er ingen hemmelighed og flere undersøgelser viser her, at 65% overvejer at forlader lærerfaget. 63% anfører reformen, som den væsentligste årsag, altså næsten 2 ud af 3! Og dette kan der meget vel være god grund til. For ikke nok med en reform, så skal lærerne også forholde sig til nye regler for deres arbejdstid, inklusion og meget mere. Hertil sidder en stor del af danskerne alligevel og mener, at lærerne blot skal tage sig sammen og komme op på hesten igen, uden videre at have indsigt i deres store ansvar for vores alles kommende generationer. For uanset om vi diskuterer om reformen er god eller ikke, så er det en kendsgerning, at den nu er trådt i kraft. Men en kendsgerning er det også, at ovennævnte undersøgelser taler sit tydelige sprog - og det bekymrer mig. Og det bør bekymrer endnu flere. For netop de tre målgrupper udgør tilsammen vores skoler. Hvis blot én af de tre målgrupper ikke er tilfredse, har vi en stor udfordring. Vores ansvar Som lokalpolitiker og især som medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, har dette område naturligvis en stor del af mit fokus. Jeg mener bestemt, at vi skal tage vores ansvar alvorligt og at vi ikke kan være bekendt fx, at lærernes arbejdspladser ikke var klar til skolestart. Vi har i lang tid vidst, at vi stod overfor denne opgave og derfor er det uacceptabelt, at vilkårene for en god forberedelse, som nu er tvangsplaceret på skolerne, ikke er på plads. Udmeldinger som ¿de kan heller ikke få det hele,¿ eller at ¿nu må lærerne også acceptere det og komme i gang,¿ er efter min mening ikke til gavn og nytte for nogen parter overhovedet. Derfor har jeg gentagne gange spurgt netop til status med fx arbejdspladserne, og trods flere forsøg, har det ikke været muligt at trænge igennem. Hvidovrelisten har forsøgt flere gange, at få skub i processerne og øget fokus på blandt andet pladsmangel osv. på diverse skoler, men desværre uden held til at få et flertal. Arbejdspladserne gik fra, at der skulle være ca. 1,5 lærer pr. arbejdsplads, til at man nu ikke kunne garantere om tallet fx endte med at blive 4-5 lærere pr. arbejdsplads! Jeg er af den overbevisning, at lærerne er de centrale aktører i forhold til at bære skolereformen igennem til succes og derfor mener jeg også, at vores lærere og ledere skal have de bedste vilkår - eller i det mindste det, som der blevet lovet. Inklusion Efter en lang sej kamp, fik Hvidovrelisten et flertal for at inklusionsprocenten her i Hvidovre, skulle være den samme som den af regeringen fastsatte, nemlig 96%. Om end det kun var et spinkelt flertal, så har man siden kunne læse mange indlæg fra mine kollegaer her i avisen, om hvorvidt inklusionsprocenten nu også har været så vigtig at diskutere m.m. Ja, nogle af mine kollegaer har sågar skrevet, at debatten var unuanceret og forskellen på 98% og 96% ikke var stor. En anden har skrevet, at vi alle blot så spøgelser, når vi fremlagde at rigtig mange børn og familier her i kommunen, ville blive berørt af den høje procentsats. Begge tydelige eksempler på, at man har en manglende indsigt i, og forståelse af hele inklusionsproblematikken. Men forhåbentligt har de siden da fulgt med i såvel landsdækkende medier, samt Hvidovre Avis, hvor flere eksperter og ledere har sat ord på reelle og faktuelle problemstillinger og udfordringer, hvad inklusion og reformen angår. De har formentligt også læst, at enkelte skoleledere her i kommunen også har givet udtryk for glæde og mindre pres, i forbindelse med den nye inklusionsprocent. Hertil kommer et utal af lærere og forældres glæde. Tilbage står, at vi selvfølgelig fortsat vil have fokus på reformens udvikling her i kommunen, og især følge op på lærernes arbejdspladser, eller mangel på samme. Jeg synes det er imponerende, at vi kræver så meget på én gang og oveni i hinanden af vores lærere, og ikke formår at levere selv det basale. Trods alt, har vi da været med til at få gennemført, og det er ligeledes blevet meldt ud, at den enkelte skoleleder må tage stilling til, om ikke det er den mest optimale løsning, at man ikke kræver fuld tilstedeværelse af lærerne, så længe arbejdsvilkårene ikke er i hus. For skolelederne bærer naturligvis også et ansvar, for at få implementeret reformen, så lærerne kan komme bedst muligt i gang med den store opgave. Vi skal sørge for at betingelserne og vilkårene er plads, så vidt vi kan. Det kræver blot et flertal, og desværre er det ikke altid så enkelt. Men det er enkelt, at blive ved at arbejde for at vores lærere, pædagoger og elever skal have de bedste vilkår! Motivation er afgørende, og jeg er enig med mange eksperter i, at hvis skolelærernes motivation er i bund, så kommer det kommer til at gå ud over kvaliteten af undervisningen.

Publiceret 26 August 2014 08:00