Guitaristen og bassisten Per Chr. Frost kommer med en fantastisk musikalsk oplevelse.

Guitaristen og bassisten Per Chr. Frost kommer med en fantastisk musikalsk oplevelse.

Per Christian Frost i Hvidovre Medborgersal

Der er lagt op til en fantastisk musikalsk oplevelse, når Per Christian Frost går på scenen sammen med sit band fredag den 3. oktober kl. 20.00. Der er allerede nu mulighed for at købe billetter til koncerten på billetlugen.

Guitaristen og bassisten Per Chr. Frost er nok bedst kendt som et fremtrædende medlem af GNAGS i gruppens storhedstid mellem 1975-95. Men i de sidste mere end 15 år, har Frost ud over at være en af branchens mest benyttede side-men (bl.a. for Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Allan Olsen og Poul Krebs) også turneret flittigt med sit eget band med sangene fra solo-karrierens albums i bagagen. I december 2013 udkom en ny EP med den tidligere Ken Gudman-prismodtager. Frost og hans musikere forstår at tilsætte de enkle kompositioner arrangementsmæssig opfindsomhed i et personligt musikalsk udtryk, der genremæssigt placerer sig i krydsfeltet mellem blues, rock, reggae soul og funk. Ved koncerten i Hvidovre den 3. oktober spiller Per Chr. Frost & Band med den sædvanlige dynamik en blanding af de nye og gamle sange. Så der er lagt op til en fantastisk musikoplevelse med en af Danmarks absolut største guitarister. Ud over Per består det faste live band af: Lars Daugaard (trommer), Henrik Møller Pedersen (bas) og Peter Dencker (keyboards). Billetter à kr. 100,- inkl. billetgebyr købes på www.billetlugen.dk eller på Bibliotekerne i Hvidovre. Arr.: Hvidovre Musikråd.

Publiceret 26 August 2014 08:00