Mange af de unge samledes efter opvisningskampen og dagens kampe i ungdomsrækkerne på plænen.

Mange af de unge samledes efter opvisningskampen og dagens kampe i ungdomsrækkerne på plænen.

Så er HIF's ungdom i gang

Medalje til alle deltagerne efter hyggelig optakt til sæsonstart

Traditionen tro har HIF samlet sine børne- og ungdomsspillere. I fredags havde omkring halvdelen - nemlig 360 spillere - valgt at bruge nogle gode timer sammen.

Eftermiddagen bød på kampe mod hinanden på blandede hold, hvor tre årgange - piger og drenge spillede sammen - og mod hinanden, hvilket gav liv på fire fodboldbaner. Der var medalje til deltagerne, den traditionelle HIF-trøje, som man ser overalt i gadebilledet, på træningsbanerne og i skolerne. Og så sluttede dagen af med spisning, hyggeligt samvær og opvisningskamp mellem trænere og 3. senior.
- Det er en fornøjelse at se det fantastiske sammenhold mellem vores mange ungdomsmedlemmer på tværs af alder og køn, og hvor de ældste går ind og tager rollen som trænere og dommere til kampene. Det viser, at selv om man er en stor klub, så er der alligevel et tæt sammenhold, som bliver båret af vores mange fantastiske frivillige fra forældre til holdledere og trænere, siger breddeformand Allan Petersen, som også fremhæver klubbens aktivitetsudvalg, hvor Janni Juhl-Petersen og Lotte Christiansen har lagt mange timer i at få arrangementet til at lykkes, og han takker også sponsorerne af HIF-trøjen Danadko, Lene Heckmann, Grøn Entreprise og Salon Delux.

Alle børnene fik medaljer med hjem.

Alle børnene fik medaljer med hjem.

Der blev givet opvisningskamp mellem trænere og 3.senior.

Der blev givet opvisningskamp mellem trænere og 3.senior.

Kø til gratis burgere.

Kø til gratis burgere.

Publiceret 26 August 2014 08:00