DER SKER IGEN EN MASSE, - kør bl.a. på cykler og lav et papkasseshow ved lørdagens høstfest.

DER SKER IGEN EN MASSE, - kør bl.a. på cykler og lav et papkasseshow ved lørdagens høstfest.

Så fester Avedøre igen

Høstfest på lørdag i Stationsbyen med masser af underholdning

Så inviteres der igen til høstfest i Avedøre på lørdag den 30. august. På programmet står bl.a. lokale bands som Wondercovers og Cover Deluxe på scenen. Linedance, Nycirkus, Cirkus Arcus, stort loppemarked, Kim Dalum fra Papkasseshow, samt det traditionsrige banancykelløb: ¿Det Vilde Ræs - både for børn og voksne¿ føjer nye løjer til underholdningen!

Der kan købes lodder i lotteriet til fordel to 4. klasser på Avedøre og Frydenhøjskolen. I år er de store præmier en Playstation 4, som det lokale firma Puls Hårde Hvidevarer sætter på spil, mens firmaet H.W. Larsen sætter et gavekort på 3.000 kr. til firmaet i Kødbyen på højkant. ¿Min Købmand¿ putter fodboldtrøjer og fodbolde på præmielisten. DET VILDE RÆS ved Høstfesten ¿ både kl. 12.15 og kl. 14.00: 4C fra Frydenhøjskolen skal dyste mod 4B fra Avedøre Skole. De to klasser dyster mod hinanden i Det Vilde Ræs - for børn. Det sker kl. 12.15. Deres forældre stiller også med et team til voksen-dysten kl. 14. Her er det så Team BuQet, Team Bold og Team skoleFryd og Team AvedøreSkole der skal dyste. Det er morsomt, festligt og sjovt bare at overvære det! Loppemarkedet Loppemarkedet starter fra Folkets Plads og løber op ad Hovedstien. Der er over 60 stadepladser, og interesserede kan kan stadig nå at leje en stand. Kontakt ¿Min Købmand¿ på Folkets Plads, og kom og gør et kup. Høstfesten foregår på Folkets Plads. Man kan få et program hos ¿Min Købmand¿ eller på Avedøre Bibliotek.

Publiceret 26 August 2014 08:00