Den tidligere målmand i HIF, Lasse Krogh, er tiltalt for match-fixing, men erklærer sig ikke skyldig.

Den tidligere målmand i HIF, Lasse Krogh, er tiltalt for match-fixing, men erklærer sig ikke skyldig.

Tidligere HIF-spillere under alvorlig anklage

Den tidligere HIF-keeper Lasse Krogh nægter sig skyldig i match-fixing

Ifølge Berlingske Tidende er seks mænd sigtet af politiet for at have spillet på flere danske fodboldkampe og delt gevinsten mellem sig. Af de seks personer under anklage har en person tilstået over for politiet, og blandt de sigtede er Hvidovre IF¿s tidligere målmand, Lasse Krogh.

Der er tale om to kampe, hvor Hvidovre er involveret. Det var i 2010 ude mod Hjørring og ude mod Vejle. Begge kampe blev tabt, og det var det, der blev spillet på. I opgøret mod Vejle, mener politiet, at de sigtede aftalte, at Hvidovre skulle tabe med minimum to mål, og at alle sigtede fik del i gevinsten på 600.000 kroner og et samlet beløb på kr. 900.000,-. Angiveligt var det ikke kun de seks sigtede i sagen, der havde interesse i resultatet. Også en filippinsk organisation har ifølge politiet spillet det, der svarer til to-tre millioner kroner hos asiatiske spiludbydere på kampen. Skal man tro fire af de fem øvrige sigtede i matchfixingsagen, har sigtelserne intet på sig. De nægter sig alle skyldige. Den sidste ønsker ifølge sin advokat ikke at oplyse, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Alle er beskyttet af navneforbud på nær Hvidovres tidligere målmand, Lasse Krogh. - Jeg kan bekræfte, at Lasse Krogh er sigtet, og at han nægter sig skyldig, siger hans forsvarer, advokat Casper Andreasen til Berlingske Tidende og uddyber: - Det har været en langvarig sigtelse. Jeg er slet ikke sikker på, at det her bliver til noget. Det er min vurdering, at sagen ser noget tynd ud... Formand for Hvidovre Fodbold A/S, Martin Krogh-Jensen:- Jeg har hørt rygterne for et godt stykke tid siden, men nu hvor der er kommet en sag ud af det, er den da rigtig ærgerlig for HIF og meget ødelæggende for dansk fodbold.ebo

Publiceret 26 August 2014 08:00