Træn for en 20¿er i Egevoldens Idræts Club

I Egevoldens Idræts Clubs gymnastikafdeling nærmer en ny sæson sig med hastige skridt. I år har foreningen flere nye ting på plakaten

Som noget helt nyt har foreningen i denne sæson startet deres klippehold op næsten en måned tidligere end de plejer at gøre.

Formand Helle Hilstrøm fortæller, at der er kommet et nyt bookingsystem til klippeholdene, som giver deltagerne en masse fordele og sikrer, at ingen går forgæves til en træning. - Det er meget enkelt, man køber et klippekort eller en enkelt træning på foreningens hjemmeside (eic-gymnastik.dk), og så tilmelder man sig lige den træning, der passer ind i ens planer, fortsætter Helle. Det er muligt at tilmelde sig helt frem til 15 min. før træning ¿ ligesom man kan melde fra igen, hvis man alligevel bliver forhindret op til 1 time før træning, uden det koster dig noget. Prisen er også sat ned i år. Det koster nu kun 200 kr. for 10 klip, og har man lyst til at prøve en enkelt gang er prisen 25 kr. pr. gang. Tag baby med til træning Som noget nyt i år har Egevoldens Idræts Club et efterfødselshold om lørdagen, hvor nybagte mødre kan tage babyen med til træning. - Vi håber meget på, at der vil blive taget godt imod dette nye initiativ i børnefamilierne, så holdet kan komme op og stå, siger Helle Hilstrøm, og tilføjer - vi synes selv, at vi har et hold til alle ¿ unge som gamle og vi prøver at gøre det nemmere for småbørnsforældre at komme til træning på denne måde! Man kan læse mere om foreningens klippehold på hjemmesiden eic-gymnastik.dk. EIC¿s faste hold kører som vanligt med opstart fra 1. september og tilmeldingen er nu åben for alle.

Publiceret 26 August 2014 08:00