Margrethe Vibe Jensens ansigt kan ses på Neutrals plakater i Esbjerg, men også i resten af landet ved bl.a. busstoppesteder.

Margrethe Vibe Jensens ansigt kan ses på Neutrals plakater i Esbjerg, men også i resten af landet ved bl.a. busstoppesteder.

Ukendte Margrethe er kommet på plakaten

Den 26-årige Margrethe Vibe Jensen fra Esbjerg er Neutrals nye ansigt

Af
Louise Ritter

Hun er hverken model eller skuespiller, men i disse uger er den 26.årige Margrethe Vibe Jensen fra Esbjerg alligevel at se på plakater over hele landet. Den esbjergensiske kvinde er et af Neutrals fire nye ansigter i forbindelse med kampagnen “Nulprocent”.
Firmaet har opfordret dets forbrugere til at gå på Facebook og give deres mening til kende om Neutrals Face Care produkter. Margrethe Vibe Jensens ord “Face cream er behagelig mod min sarte hud og gør den dejlig blød” blev udvalgt, og derfor er det altså nu hendes ansigt man kan opleve i Neutrals reklamer.
Selv tager Margrethe Vibe Jensen den megen eksponering ganske roligt.
“Jeg tænkte, at hvis man så plakaten, så var det jo meget sjovt, men ellers gør det jo ikke så meget forskel i mit ellers så vestjyske liv. Men jeg så den da lige i går og det var sjovt at se sig selv.”

Publiceret 26 August 2014 09:30