Vil du prøve en ny form for motion?

Det lugter lidt af badeferie, men helt klart på den aktive måde, når Hvidovre Svømmeklub i denne sæson har sat vandaerobic på programmet. Som noget nyt, kan man med et klippekort deltage på holdene præcis som det passer ind i programmet.

- Der vil være mulighed for at få rørt sig til god musik og få lidt sved på panden enten på holdet i Langhøj Skolesvømmehal eller i Avedøre Svømmehal. Og Hvidovre Svømmeklub har i år investeret i nye vandaerobicredskaber og trænerne er blevet opdateret på øvelser gennem kurser, lyder det fra svømmeskoleleder Dorthe Ørving. Og som før nævnt tilbyder klubben i år ¿klippekort-ordning¿ til vandaerobicholdene, hvor man kan benytte sit klippekort både på vandaerobicholdene i Avedøre og på Langhøj. Vandaerobic er i øvrigt både for mænd og kvinder. Hvis man ønsker at tilmelde sig holdene og eller købe klippekort, kan dette gøre på Hvidovre Svømmeklubs hjemmeside www.hvsk.dk under fanen: ¿Event¿.

Publiceret 26 August 2014 08:00