Brian Pedersen og Allan Jylov er klar med biksemad i baggården.

Brian Pedersen og Allan Jylov er klar med biksemad i baggården.

Få bajere og biksemad i baggården

Der bliver trængsel i Sønderborg fredag den 29. august, hvor der er både SE Tour, Kongelig Classic-regatta, By Night og koncert i Mølleparken.
Det giver et stort tryk på byens spisested, og derfor er de to restauratører, Allan Jylov fra Brøggeriet og Brian Pedersen fra Ib Rehne Cairo, gået sammen om at skabe et ekstra tilbud denne dag.
"Arrangementerne giver et stort tryk på byens spisesteder. Derfor skaber vi en hyggelig baggårdsstemning i mellemgangen ved Brøggeriet og Ib Rehne Cairo. Her får alle, der kunne tænke sig en god gedigen gang dansk biksemad og en håndbajer, mulighed for at slå røven i sædet og hygge til lidt musik," fortæller Brian Pedersen.
"Ikke fordi vi vil konkurrere med Mølleparken eller nogen anden. Vi ønsker blot, at alle de gæster, der besøger Sønderborg, ikke skal få et indtryk af, at vi ikke har plads. Vi står klar til at hygge om alle, der har lyst til lidt baggårdsstemning en dag hvor Sønderborg fyldes med gæster og musik," siger Allan Jylov.

Publiceret 27 August 2014 08:00