Stofa udvider kundercenteret i Sønderborg.

Stofa udvider kundercenteret i Sønderborg.

Stofa skabe nye arbejdspladser i Sønderborg

Kundecenter i Sønderborg og Aarhus skal udvides med 70-100 medarbejdere

Stofa vil fremover selv stå for teknisk support af kunder, og det giver flere arbejdspladser i bl.a. Sønderborg.
Opgaven har i en lang årrække har været varetaget af eksterne leverandører, men nu vil Stofa have opgave i egne hænder for at give kunderne kortere svartider og bedre service, samt at deres problemer oftere kan løses via kun ét kontaktpunkt.
"Det er for Stofa fuldstændig afgørende, at vores kunder får de bedste totale kundeoplevelser, særligt når teknikken driller. Så til trods for, at vores nuværende leverandør af teknisk support, har kæmpet skulder ved skulder for os i flere år, så er tv, bredbånd og telefoni i dag så sammensmeltede teknologier, at vores kunder har en forventning om, at deres problemer kan løses samlet. Det er en berettiget forventning, og derfor vælger vi nu at samle opgaven i vores kundeservice-centre i henholdsvis Sønderborg og Aarhus," siger kundeservicedirektør Christian Ruhe.
Stofa begynder nu rekrutteringen af medarbejdere til en ny intern support-funktion, der skal supplere de nuværende kundeservice-centre i Aalborg, Aarhus og Sønderborg:
"Vi skal have fat i 70-100 medarbejdere, og det første hold forventer vi kan begynde til november. Det er vores håb, at hele Support-funktionen kan være flyttet tilbage på interne hænder senest ved udgangen af maj 2015," siger Christian Ruhe.

Publiceret 27 August 2014 10:10