SONY DSC

SONY DSC

Vojenskoret starter ny sæson

Så er det med at varme stemmerne op og komme afsted til korsang igen

Med den dygtige og veloplagte dirigent, Lene Diemer Jacobsen, i spidsen, er Vojenskoret klar til at tage fat på en ny sæson. Det sker mandag den 1. september i Sognegården på Østerled i Vojens i tidsrummet klokken 19.30-21.30.
Allerede søndag, den 28. september, deltager koret i ”Musikhøst i den Holstenske lade ved Gram slot”. Koncerten, som Gram Mandskor har arrangeret, er en del af Haderslev Kulturuge. Senere står julekoncerterne på programmet, i år både i Skodborg og Vojens Kirke.
Koret er et fire-stemmig, blandet kor med gode traditioner og hyggelige øveaftner.
"Har du lyst til at synge med i Vojenskoret, så er du meget velkommen til at prøve at være med et par gange. Der er ingen optagelsesprøve, men selvfølgelig forventer vi, at du kan synge rent og at du har lidt kendskab til noder," udtaler formand Aase Raahauge Larsen.
Kig ind på www.vojenskoret.dk eller kontakt formand Aase tlf. 6127 3342.

Publiceret 27 August 2014 10:15