Randers:

Flagdag markeres på Rådhustorvet

Af
Bent Larsen

Den 5. september er udnævnt til national flagdag til ære for de mange danskere, som gennem tiden har været sendt ud til internationale katastrofer, kriser og brændpunkter.
Danmarks politifolk, redningsfolk, soldater og sundhedspersonale bliver på denne dag anerkendt, fejret og takket for deres internationale indsats.
I Randers foregår det under åben himmel på Rådhustorvet ved Det gamle Rådhus fra klokken 15.40. Her vil der være tale ved borgmester Claus Omann Jensen og veteran Henrik Herold, og marineorkesteret vil slå tonen an.
Der er udsendt personlige invitationer til de knap 500 veteraner, der bor i Randers Kommune, men alle er meget velkomne til at deltage i arrangementet på Rådhustorvet.

Publiceret 27 August 2014 10:04