Leif Erichsen uddelte bogen om Samuelsgården på byrådsmødet i Varde tirsdag aften

Leif Erichsen uddelte bogen om Samuelsgården på byrådsmødet i Varde tirsdag aften

SE BILLEDERNE:

Forældreprotester ved byrådsmøde i Varde

Stort fremmøde ved byrådsmødet i Varde i aftes

Af
Kim Schou

Hvis politikerne i Varde Byråd havde troet at borgerne var interesserede i at følge de forskellige partiers budgetønsker under førstebehandlingen i aftes, så kunne de godt tro om.
Godt nok var der rekordstort fremmøde, men det var på grund af Samuelsgårdens fremtid at de ekstra mange Oksbøl-borgere var mødt frem.
Derfor gav borgmester Erik Buhl undtagelsesvis ordet til deltagerne, selvom det ikke er kutyme under førstebehandlingen af et budget.
Udenfor Borgerservice blev politikerne mødt af borgere med bannere og TV Syd var ligeledes på pletten med live tv.
Efter mødet i aftes er formanden for Samuelsgårdens Venner, Leif Erichsen fortrøstningsfuld.
"De af jer som deltog i Byrådsmødet, oplevede alle sammen en fremstrakt hånd fra Konservatives Niels Christiansen og fra Kjeld Anker Espersen fra Socialdemokratiet til at finde en løsning for Samuelsgården og den fremtid. Vi talte også med andre politikere, som på den ene eller anden måde var kommet i tvivl, om det nu også var det rigtige forslag som Børn og Undervisning har fremsat," fortæller leif Erichsen efter mødet, hvor han sluttede af med at uddele bogen om Samuelsgårdens historie til politikerne.

Brev til politikerne

Planen for Leif Erichsen er nu at skrive et brev til politikerne.
"Vi skriver et brev til alle byrådspolitikere om en løsningsmodel, så Samuelsgården kan bevares som vi kender den i dag. Det der er MEGET vigtig for os er:
1. At vi bevare strukturen, dvs. at tilbuddene forsætter som en SFO ordning under skoleloven med fælles ledelse.
2. At pengene følger barnet, så vi ikke straffes for at være en stor klub. Lige for alle, uanset hvor man bor i Varde Kommune.
3. At vi får mulighed for en forældrebetaling ud over de 200 kr., så vi sikre et høj og kvalitativ aktivitetsniveau.
Selvom der måske er en løsning på vej for Samuelsgårdens fremtid, så erkender Leif Erichsen, at man også selv skal tilpasse sig.
"Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at skulle tilpasse os de økonomiske rammer, og den nye skolereform. Men jeg er af den overbevisning, at den økonomiske side skal vi nok kunne løfte samme på den ene eller anden måde. Det er jo kun os selv der sætter grænser for ideer her," slutter han.

Politikerne i Varde blev mødte med protester foran Borgerservice tirsdag aften

Politikerne i Varde blev mødte med protester foran Borgerservice tirsdag aften

Publiceret 27 August 2014 06:00