Østjylland :

Dom i stor narkosag

Af
Dan Jensen

Der faldt i dag dom i en stor og speciel narkosag.
Fra lufthavnen i Tirstrup blev der i oktober sidste år udsmuglet næsten et kilo kokain til lufthavnen i Stansted ved London.
Stoffet var skjult i såkaldte bodypacks, som en kurér havde slugt.
Forinden var kokainen blevet opbevaret i et sommerhus ved Ebeltoft, og herfra blev der også distribueret kokain.
De fire tiltalte er nu idømt lange fængselsstraffe ved retten i Aarhus.
To ghanesiske mænd fik henholdsvis otte og seks års fængsel, og begge er blevet udvist for bestandig af Danmark.
De to andre tiltalte, der er danske statsborgere, straffes med seks og fire års fængsel.
Gruppen disponerede også over kokain fra en adresse i Brønshøj i København.

Publiceret 28 August 2014 11:31