Alex Stubberup Frederichsen og Patrik Matthiesen på dagen hvor der blev tilpasset sæde til den unge sønderjyde.

Alex Stubberup Frederichsen og Patrik Matthiesen på dagen hvor der blev tilpasset sæde til den unge sønderjyde.

Hammelev-talent nu endnu hurtigere

Patrik Matthiesen afslutter den danske Formel Ford sæson med Copytec Racing

Det sønderjyske racerspire Patrick Matthiesen har indgået aftale med det aarhusianske Formel Ford-team om de sidste to afdelinger af årets mesterskab.
Den nu 16-årige racerkører fra Hammelev har i løbet af sommeren kørt fire løb for AutoTech Racing, der primært består af autoteknolog-elever fra den aarhusianske skole. Det har givet Patrik mange, gode erfaringer og ikke mindst kilometer i den Zetec-motoriserede racer.
Aftalen er kommet i stand efter en god dialog med teamejer Alex Stubberup Frederichsen som også er teknisk ansvarlige, samt Bjarne Rasmussen - Copytec Racing, der begge har mange års erfaring i Formel Ford-klassen bag sig.
"Min plan er lige nu at skulle deltage i Ginetta Junior Cup-vinterserien i England, som bliver kørt i november måned, men tilbuddet fra Copytec Racing giver mig muligheden for at prøve kræfter med den lidt hurtigere racer i et noget stærkere og bredere felt, inden turen går til England," fortæller Patrik Matthiesen.
Copytec Racing glæder sig til at få den lærenemme sønderjyde i bilen i de kommende to afdelinger af Danmarksmesterskabet:
"Bjarne og jeg har et stort ønske om få to biler med i den danske Formel Ford serie til næste sæson, og da vi har kunnet lave denne aftale med Patrik glæder vi os til vise hvad vi kan med chauffør, team og bil," siger Alex Stubberup Frederichsen, der selv har været aktiv i motorsporten, blandt andet i Formel Ford og som testkører og udvikler på den sønderjyske racerbil, Aquila CR1.
Patrik og Copytec Racing bliver at se på Padborg Park den 13-14. september, hvor Formel Ford-klassen kører næste løb. Finaleløbet køres på svenske Ring Knutstorp, 25 kilometers kørsel fra Helsingborg.

Publiceret 28 August 2014 11:00