Chefoptiker Thomas Aarø fejrer, at Louis Nielsen nu har eksisteret i Bispegade 5 i Haderslev i syv år. Det markeres med hygge, gratis synsprøver, tilbud og mundgodt fredag 29. august.

Chefoptiker Thomas Aarø fejrer, at Louis Nielsen nu har eksisteret i Bispegade 5 i Haderslev i syv år. Det markeres med hygge, gratis synsprøver, tilbud og mundgodt fredag 29. august.

Louis rykker op i første klasse

Louis Nielsen i Haderslev fylder syv år og markerer fødselsdagen med gratis synsprøver, rabatter og lækkerier fredag 29. august

Tiden iler i godt selskab, og nu er det allerede syv år siden, at Louis Nielsen åbnede optikerbutik i Haderslev. Butikken er aldersmæssigt dermed rykket op i første klasse.
"Vi er så heldige at have butik i Haderslev, som er et godt og hyggeligt handelsområde. Folk bakker op om deres lokale handelsliv, og vi har mange trofaste og loyale kunder, som vi er glade for," siger chefoptiker Thomas Aarø, Louis Nielsen i Haderslev.
 

Lang fødselsdag

Fødselsdagen markeres med fest i mange timer, nemlig i forbindelse med Open by Night fredag 29. august. Butikken bliver pyntet op med flag, og der er gratis synsprøver, 50 procent rabat på alle køb over 795 kroner – rabatten kan dog ikke kombineres med andre tilbud. Dagen og aftenen igennem hygger personalet om kunder og gæster med lækkerier til alle, der kommer og hilser på.
"Vi håber, at rigtig mange vil kigge forbi til lidt hygge sammen med os," siger Thomas Aarø.
 

Publiceret 28 August 2014 07:00