Onsdag den 10. september ser en ny forening for førtidspensionister dagens lys i Rytterskolens dejlige lokaler. Her er der taget foto ved en anden lejlighed i godt vejr på Rytterskolens terrasse. (Arkivfoto).

Onsdag den 10. september ser en ny forening for førtidspensionister dagens lys i Rytterskolens dejlige lokaler. Her er der taget foto ved en anden lejlighed i godt vejr på Rytterskolens terrasse. (Arkivfoto).

Ny forening ser dagens lys

To af Hvidovres omkring 1.500 førtidspensionister vil stifte ny forening

Førtidspensionisterne ¿Jensen og Jensen¿ har masser af idéer og tanker - nu vil de lave en forening for Hvidovres førtidspensionister.

Af
oas

- Der er omkring 1.500 førtidspensionister i Hvidovre i alderen fra 18 år og til 65 år, men vi har ingen selvstændig forening. Vi tror, at vi har en masse til fælles og derfor vil vi gerne lave en forening for alle førtidspensionister i Hvidovre - unge som lidt ældre. Vi er selv førtidspensionister med forskellige baggrunde, men har alligevel rigtig mange ting til fælles og god glæde af hinanden... Således lyder det fra ¿Jensen og Jensen¿, der har henvendt sig til Hvidovre Avis og bedt om hjælp til at få samlet Hvidovres førtidspensionister: - I Hvidovre er der mange forskellige gode tiltag for borgere i alle aldre, og selvfølgelig kan førtidspensionisterne også deltage i alle disse foreninger. Men det kan nogle gange være svært at følge med, hvis man har et handicap af den ene eller anden art, eller hvis man ikke kan komme hver gang, som de andre deltagere. Især en gruppe som pensionisterne har rigtig mange aktiviteter og fællesskaber, der giver glæde og energi, og som førtidspensionist er du også velkommen til at deltage. Men her kan det nogle gange være svært at være med på eksempelvis en tur, når alle de andre deltagere er fra 65 år og opad, og man selv er 30 år og førtidspensionist. Det er mange gange andre ting, vi fokuserer på som førtidspensionist, end når man har alderen som det ¿grå guld¿... Masser af muligheder - Vi ønsker, at den nye forening bliver en forening, hvor vi kan komme og gå, som vi lyster og har helbred til, altså ingen krav til, at vi skal komme eksempelvis hver tirsdag - og hvor det er helt ok at ringe og sige, at man alligevel ikke lige har dagen til en tur i byen. Vi kender det alle så godt, siger de og fortsætter: - Nogle af de ting, vi har tænkt på som foreningen kan indeholde er; at tage en tur til København, på torvedag i Køge, gå eller cykle en tur på volden, en tur på stranden, lave noget gymnastik eller lignede, se en film eller hvad lysten nu er til. Det kan også være bare at mødes og snakke et par timer over en kop kaffe i foreningen eller hvem ved, måske nogen kunne komme og sige noget spændende? Det er helt op til os alle. Mange af os savner kollegaer og det netværk arbejdet gav, måske kan vi sammen skabe noget nyt? Vi har mange tanker til hvordan en forening for førtidspensionister kan være, men er også helt overbeviste om, at mange af jer andre sidder med lige så mange gode tanker. Så kom endelig og lad os dele dem med hinanden og lad os få gang i noget og se hvad det kan udvikle sig til... Mere info? - Så kom endelig og deltag i vores første møde, slutter førtidspensionisterne Jensen og Jensen: - Vi mødes onsdag den 10. september kl. 14.00 i Rytterskolen ved Hvidovre Kirke, hvor vi giver en kop kaffe/the. Vi glæder os meget til at se jer... Yderligere oplysninger kan fås hos Lene Jensen, mob. 29 63 70 16 eller på mail: lenejensen.mail.dk.


Onsdag den 10. september ser en ny forening for førtidspensionister dagens lys i Rytterskolens dejlige lokaler.

Onsdag den 10. september ser en ny forening for førtidspensionister dagens lys i Rytterskolens dejlige lokaler.

Publiceret 28 August 2014 08:00