k

k

Pyhh - endelig er det weekend

Kommunalbestyrelsen tog i denne uge hul på sin efterårssæson. Tirsdag aften mødtes politikerne til det første kommunalbestyrelsesmøde efter sommerferien. Helt efter traditionen blev der givet og taget i diskussionerne, der tydeligt viste, at der bestemt er forskel på de forskellige partiers opfattelse af mange ting.. Mødet blev afholdt kort tid før der var deadline på denne udgave af HVIDOVREweekend - men i næste uges Hvidovre Avis følger redaktionen op på nogle af de mest spændende sager fra i tirsdags.. Som altid indeholder HVIDOVREweekend masser af nyt fra avisens mange annoncører. Der er mange muligheder i Hvidovre for at gøre gode køb i den kommende weekend. Der sker også mange spændende ting for såvel unge som ældre i weekenden. Fredag er der legestue for de yngste i Strandmarkskirken og på Avedøre Bibliotek. I den anden ende af aldersskalaen er der ÆldreSagens Krolf-spil på plænen ved Risbjerggård. Lørdag er der den årlige ¿fødselsdagskuller¿ i Bredalsparkens Butikscenter med bl.a. musik, helstegt pattegris samt masser af tilbud. Lørdag er der også vejloppemarked flere steder. Og såvel lørdag som søndag er der mulighed for at se divisionsfodbold her i kommunen. Avedøre spiller lørdag kl. 13 mod B.1908 på Avedøre Stadion, mens Hvidovre søndag kl. 13 tager imod HIK på Kæmpernes Arena/Hvidovre Stadion. Vejrudsigten for søndag ser positiv ud - noget tyder på, at sommeren vender tilbage igen. Men skulle det regne voldsomt, er der søndag - ligeledes kl. 13 - åbent hus i bridgeklubben ¿Ruder ES¿ på Byvej 78.

Publiceret 28 August 2014 08:00