Bandet BNP Explosions vil sørge for et brag af en musikalsk oplevelse til By Night på fredag. (Pressefoto).

Bandet BNP Explosions vil sørge for et brag af en musikalsk oplevelse til By Night på fredag. (Pressefoto).

Sørøver-tricks og masser af musik

Aabenraa melder klar til en røverisk god By Night på fredag

Af
Af Betina Skjønnemand

by night Så er det igen så vidt. Det er lønningsdag, og det bliver en god en af slagsen. Man kan nemlig straks forvandle sine surt tjente penge til nogle gode køb, når Aabenraa på fredag byder til et hyggeligt By Night-arrangement.
Igen denne gang er det pirat- og sørøvertema, der er den røde tråd i arrangementet, men butikkerne har lovet, at de gode tilbud vil være nærmest altoverskyggende.

For fuld musik

Gågaden og de hyggelige torve vil emme af hygge, og hele aftenen vil der være musik i gaden.
På Nørretorv vil der være teater ved Jyske Bank, og kl. 20 er der god, gedigen live-musik med bandet 1st Edition.
Storetorv vil også genlyde af musik under hele arrangementet. Her starter musikken allerede kl. 17, og senere, nemlig kl. 21, går bandet BNP Explosions på scenen ved Sydbank. Bandet vil underholde med klassiske og nye rocknumre helt frem til kl. 23.
Også på Mutter Stahlboms Plads vil der aftenen igennem være live-musik.
En anden slags musik leveres foran Kings & Queens. her vil en DJ skabe gang i gaden med sommerens største hits. Derudover vil der aftenen igennem være dancebattle, hvor de dygtige dansere fra AB Dance vil vise, hvad de kan, og helt sikkert få publikum helt med op på noderne.

Sjov og hygge

De fleste butikker disker op med ekstra gode tilbud, og mange steder er der også hyggelige konkurrencer og små-lege, der kan krydre den gode oplevelse i Aabenraa By Night.
Traditionen tro rykker nogle butikker ud på gaden med boder, så de kan være ekstra tæt på byens gæster denne aften.

Find vinterens øl

Hos Carstensens Tehandel kan man være med til at finde Aabenraas vinterøl, hvis man kigger forbi og deltager i øl-valget. Endelig kan man også få trænet lattermusklerne, hvis man lægger vejen forbi Nørretorv, hvor der vil være smagsprøver fra Revyen.
Endelig kan man møde repræsentanter fra Senior Erhverv på Nørretorv, der vil fortæller om de mange muligheder, der er for at opbygge et godt netværk, hvis man man er ledig over 50 år.

Uden mad og drikke

Selvfølgelig vil der blive rig mulighed for at kombinere den hyggelig aften i byen med et godt måltid mad.
Byens caféer og restauranter har denne aften åbent, så sulten kan blive stillet, og man kan få sig et tiltrængt pusterum mellem alle oplevelserne.

Publiceret 28 August 2014 08:00