Tyveri af nummerplader fra helt ny bil

Politiet efterlyser pladerne med nummeret ZM 30 815

Af
Af Jens Braarup

En spritny Opel Corsa, som holdt parkeret på Egtvedallé i Kolding, har ikke længere nummerplader. De er blevet stjålet.
En efterlysning af pladerne med nummeret ZM 30 815 er nu rundkastet til samtlige politipatruljer.
"Vi hører gerne fra vidner, som har set en bil med dette nummer. Stjålne nummerplader bruges for eksempel i forbindelse med røverier eller indbrudstyverier. De er lige til at klipse uden på et par eksisterende nummerplader med dobbeltklæbende tape", siger politikommissær Carsten Andersen, Kolding Lokalpoliti.
Politiet har også eksempler på bilejere, som har fået klippet nummerpladerne eller ikke har betalt registreringsafgift på deres bil og derfor har fået inddraget nummerpladerne. I stedet "låner" de så et sæt fra en anden bil.

Publiceret 28 August 2014 09:00