Hvidovre Vandtårn under opførelsen i 1936-37.

Hvidovre Vandtårn under opførelsen i 1936-37.

Vartegnet Hvidovre Vandtårn

At kunne tænde for vandhanen og med det samme få rent, rindende vand vil de fleste mennesker i dag nok opfatte som en menneskeret. Man skal dog ikke længere tilbage i tiden end 80 år, før private brøndboringer var den gængse vandforsyning for de fleste Hvidovre-borgere. Og dengang skulle vandet hentes op fra dybet med håndkraft.

Gudrun Fjeldsøe, født i 1912, har fortalt om det hårde slid, der var forbundet med at sikre sig vand til husholdningen. Da hendes forældre flyttede til en nyudstykket grund på Strandbovej i 1921 og gik i gang med at bygge et hus til familien på fem, måtte hendes far i gang med at grave en brønd: ¿Det var et ret stort arbejde, fordi der var et meget tyndt lag muld og et meget tyndt lag ler, og så kom man ned i kalk og flint. Så det var altså med at sidde dernede og mejsle sig igennem.¿ Brøndene krævede også en del vedligeholdelse, da de engang imellem skulle tømmes helt for vand og renses for mos, døde dyr eller andet, der kunne forurene vandet. Efterhånden kom der flere private vandværker til, som kunne forsyne en hel grundejerforening. Kommunalt vandværk anlægges Ifølge tidligere fuldmægtig ved Hvidovre Rådhus, Ernst Andersen, blev spørgsmålet om en fælles vandforsyning i Hvidovre aktuelt, efterhånden som udstykningerne skred frem: ¿Man fandt det urimeligt - og dyrt - når hver enkelt ejendom skulle have sin egen brønd, så meget mere som man sine steder skulle ret dybt for at finde tilstrækkelige vandmængder til også at klare forbruget i de tørre sommerdage.¿ I maj 1935 blev der udsendt tilbud til 3.348 grundejere om at blive tilsluttet en kommunal vandforsyning. Næsten 55 procent svarede, at de ønskede at tilslutte sig. På den baggrund gik planlægningen af et vandværk i gang. Den 15. juni 1936 gik man i gang med at anlægge vandværket. Som en del af foretagendet blev Hvidovre Vandtårn opført på H.C. Bojsensvej. Arkitekt Carl Jørgensen lavede tegningerne med Rundetårn som forbillede, og vandtårnet blev bygget af entreprenør H. Chr. Nielsen og søn for 76.000 kr. Indvielsen af vandværket fandt sted d. 9. december 1937. Målt til toppen af kuplen er vandtårnet 36 meter højt, og det vejer 1500 ton. I 30 meters højde findes en vandbeholder, der kan rumme 300 m3 vand. Tårnet bruges stadig af Hvidovre Vandforsyning. Det var oprindeligt meningen, at folk om søndagen skulle have mulighed for at nyde udsigten fra tårnet, og at de skulle kunne købe forfriskninger og postkort. Den plan blev dog aldrig realiseret, men tårnet bliver i dag besøgt af byens børn og unge, som udfordres af de to klatrevægge, der er blevet etableret på tårnets inderside. Vandtårnet foreviget på skrift Tårnet, som er en af kommunens mest markante bygninger, er blevet foreviget i Bjarne Reuters novelle Arvo Pärt og de blå altaner, der fortæller historien om en mand, der cyklede til Hvidovre en gang om ugen. Da Hvidovre Lokalhistoriske Selskab spurgte forfatteren om hans forhold til vandtårnet, svarede han: ¿Jeg har aldrig boet her i Hvidovre, kender ingen, som bor her, men jeg bliver altid i godt humør, når jeg ser det runde vandtårn fra 1937, som ligner noget fra Folk og røvere i Kardemomme by. Og det er en ros.¿ Beretning leveret af Forstadsmuseet.


Vandtårnet som det stod færdigt i 1937.

Vandtårnet som det stod færdigt i 1937.


Vandtårnet i Hvidovre 2014.

Vandtårnet i Hvidovre 2014.

Publiceret 28 August 2014 08:00