Randers:

Cyklende politimand satte efter narkopåvirket knallertkører

Af
Bent Larsen

En af lokalpolitiet i Randers' cykelpatruljer viste i går sit værd.
Ved Randers Bro fik den cyklende betjent øje på en lille uindregistreret knallert, der imidlertid ikke ville efterkomme betjentens anmodning om at standse.
Herefter satte den cyklende ordenshåndhæver efter knallertkøreren, der kørte over for rødt lys på Grenaavej og kørte imod færdselsretningen på Aarhusvej.
På stisystemet bag Skoda på Grenaavej lykkedes det for betjenten at få standset knallertkøreren, en 30-årig mand, der var påvirket af spiritus.
Desuden blev han noteret for en række færdselsforseelser og for besiddelse af narko.

Publiceret 28 August 2014 09:58