Velfærdslisten:

Lokalområder skal stemme om skolelukninger

Af
Dan Jensen

Velfærdslisten i Randers Byråd stiller til byrådsmødet på mandag et forslag som på forhånd er dømt til at blive stemt ned.
Velfærdslisten foreslår at gennemføre vejledende lokalafstemninger i de skoledistrikter, hvor den lokale skole foreslås lukket eller klassetrin står til at blive sløjfet.
Men eftersom at der er et flertal på 26 personer bag forslaget til ny skolestruktur har det ingen gang på jord.
Velfærdslisten mener, at lokalafstemninger generelt kan være et godt værktøj til at styrke lokaldemokratiet, også når det drejer sig om andet end skolelukninger for eksempel i forbindelse med budgetforlig og store nedskæringer.

Publiceret 28 August 2014 06:30