Bilen er ikke længere kun mandens domæne, og flere og flere kvinder i Esbjerg er begyndt at interessere sig for biler.

Bilen er ikke længere kun mandens domæne, og flere og flere kvinder i Esbjerg er begyndt at interessere sig for biler.

Ladies Night på værkstedet:

Nu kan kvinderne igen komme under kølerhjelmen

Kølervæske, dæktryk og blinkede lamper i bilens instrumentbræt gør fortsat nogle kvinder usikre. Den 18. september inviterer Volkswagen og ŠKODA i Esbjerg derfor til Ladies Night, hvor medarbejdere blandt andet vil undervise i at kontrollere køler- og bre

Når bilen ikke opfører sig efter hensigten, og lamper pludselig blinker foruroligende på instrumentbrættet, så kan de fleste få bange anelser. Men hvor bilen tidligere var noget, manden tog sig af, så ønsker flere kvinder nu selv at tage affære. Det mærker man ikke mindst hos Volkswagen og ŠKODA i Esbjerg, som gennem de senere år har oplevet en stigende interesse for biler blandt kvinder.
"Bilen er ikke længere kun mandens domæne, og flere og flere kvinder i Esbjerg er begyndt at interessere sig for biler. Men samtidig oplever vi ofte, at mange kvinder føler sig usikre, når det drejer sig om vedligeholdelse af bilen i hverdagen. Derfor har vi igen taget initiativ til at afholde Ladies Night, hvor vores medarbejdere underviser i den vedligeholdelse, man godt selv kan tage sig af. Det er nemmere, end mange tror, og det tager ikke mere end et par timer at blive god til det," siger Jannik Simonsen, der er filialchef hos Volkswagen og ŠKODA i Esbjerg, i en pressemddelelse.

Når instrumentbrættet blinker

Undervisningen foregår på værkstedet og omkring bilen med mulighed for at prøve, røre og stille spørgsmål. Salgsafdelingen stiller også op med interessante aktiviteter og forfriskninger til deltagerne.
"Kvinderne kommer under kølerhjelmen. Her vil de lære at kontrollere alt fra køler- og bremsevæske, måle oliestand, give sine dæk det rigtige lufttryk, ligesom man bliver klogere på forskellige dæktyper, økonomisk kørsel, sikkerhed, og hvad det betyder, når symbolerne på instrumentbrættet lyser og blinker. Det er praktisk erfaring og undervisning, der er guld værd, hvis man vil føle sig mere sikker og fortrolig med sin bil," siger Jannik Simonsen.
Ladies Night afholdes torsdag den 18. september kl. 18.30-21.30. Arrangementet er gratis og finder sted hos Volkswagen og ŠKODA på Skagerrakvej 4 i Esbjerg N. Tilmelding på semlerretail.dk/LadiesNight senest 15. september – begrænset antal pladser.

Publiceret 31 August 2014 09:45