Peter Rynning Rasmussen ses her med slipset omgivet af nogle af sine nye amerikanske venner. (Privatfoto).

Peter Rynning Rasmussen ses her med slipset omgivet af nogle af sine nye amerikanske venner. (Privatfoto).

Midlertidig adresse:

South Dakota

Peter R. Rasmussen fra Aabenraa fik en oplevelse for livet i USA

Af
Af Betina Skjønnemand

Peter Rynning Rasmussen fra Aabenraa har fået en oplevelse for livet. Sidste skoleår var han nemlig udvekslingsstuderende på en high school i Hot Springs, South Dakota i USA.
Peter valgte et år i USA, primært fordi, han gerne ville prøve noget nyt.
“Jeg ville gerne opleve en ny kultur. Det at prøve noget nyt mad, en ny skole og i det hele taget bare få en masse nye oplevelser tiltalte mig”, fortæller Peter Rynning Rasmussen.
Han har lært meget af sit år i udlandet.
“Opholdet har gjort mig mere moden, og jeg har da lært at stå på egne ben. Når man pludselig er alene uden sine forældre, så bliver man tvunget til at være mere modig og klare sig selv. Og under hele mit ophold gjorde jeg mig umage for ikke at sige nej til noget. Jeg er uden tvivl blevet mere “openminded”, fortsætter Peter.
Et af de springende punkter ved at vælge et år i udlandet er, om man får en værtsfamilie, som man har det godt med. Peter var heldigvis heldig på den front.
“Jeg havde en helt fantastisk værtsfamilie. De behandlede mig så godt, og jeg faldt lige i hak med dem, da jeg kom. Jeg havde den samme familie hele året, hvilket jeg var meget glad for, eftersom min værtsfamilie hurtigt føltes som min rigtige familie”.

En stor beslutning

Selvom Peter følte, han var godt klædt på til turen, var han alligevel nervøs, inden han tog afsted.
“Jeg tog til forberedelsesweekend, som EF udveksling stod før, og det var første gang jeg virkelig blev informeret om turen og om selve planen. Det var en god weekend, og man mødte mange søde mennesker. Jeg fik også hænderne i alt det information jeg kunne på internettet og fra foldere fra EF. jeg glædede mig som en sindsyg, men var stadig nervøs for at møde min værtsfamilie”, fortæller Peter videre.
Med mange nye oplevelser med i rygsækken er Peter nu klar til at fortsætte sit skoleliv på IBC Aabenraa, hvor han læser Global Studies. Men han har da lige et godt råd til de andre unge, der planlægger et år i udlandet.
“Mit bedste råd er, at man skal huske at nyde tiden, mens man har den. Få mest muligt ud af det, fordi så snart dit år i udlandet starter, så går det bare hurtigt. Sug så meget til dig som du kan. Få så mange oplevelser så muligt. Prøv noget nyt, og gå ud over din “comfort zone”. Det vil du ikke fortryde”, slutter Peter Rynning Rasmussen.
Udveksling
Peter Rynning Rasmussen rejste med EF, der arrangerer udveksling til det meste af verden

Publiceret 31 August 2014 11:00