Randers :

Debat om jordbaserede solcelleanlæg

Af
Dan Jensen

Randers Kommune er klar til at tage næste skridt i forbindelse med etableringen af seks jordbaserede solcelleanlæg i kommunen.
Ansøgningen kommer fra Solenergi Danmark.
Anlæggenes størrelser varierer fra 6 MW (ca. 15 ha) til 31,2 MW (ca. 78 ha), og den samlede elproduktion vil kunne forsyne ca. 20.000 hustande i Randers Kommune med vedvarende energi.
Da der er tale om en væsentlig ændring af kommuneplanen, skal der gennemføres en debatfase i fire uger, hvor der indkaldes ideer og forslag med henblik på den forestående planlægning.
Debatfasen giver borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at komme med forslag til den videre planlægning.
Sagen behandles i Miljø- og teknikudvalget på torsdag.

Publiceret 31 August 2014 09:31