Randers :

Forslag om 14 taxiholdepladser i midtbyen

Af
Dan Jensen

Der er lagt op til en udvidelse af antallet af taxiholdepladser i Randers midtby.
Antallet har været drøftet en del mellem branchen og kommunen på det seneste.
I dag er der ni pladser, men det antal skal ifølge et forslag fra forvaltningen udvides til 14.
Det seneste forslag fra Taxinævnet pegede på i alt 17-18 taxiholdepladser i Randers midtby.
Det indstilles nu til miljø- og teknikudvalget at forvaltningens forslag om de 14 pladser sendes i høring.
Herefter skal udvalget tage en endelig beslutning om antallet og deres placering.

Publiceret 31 August 2014 07:25