Lars Søndergaard var ærgerlig efter kampen.

Lars Søndergaard var ærgerlig efter kampen.

SønderjyskE utur:

Sekunder fra sejren

Træner og spillere var bitre efter lørdagskampen. Randers udlignede da der stod 94.35 på uret

Af
Af Peter Rasmussen

Lørdagskampen på Sydbank Park blev på mange måder, som SønderjyskE havde spået forud for dysten. Gæsterne fra Randers havde bolden mest, og der kom mange indlæg, men hjemmeholdet havde værktøjerne til at afværge disse.
Da SønderjyskE så lykkedes med at komme på 1-0 ved Silas Songani efter en halv times spil, var det op til kronjyderne at jagte udligningen, imens de lyseblå kunne lure på omstillinger og kontra. Faktisk en god plan, som så ud til at lykkes.
Men næsten fem minutter inde i kampens overtid gik det galt. Denne gang fandt et indlæg - antageligvis kampens absolut sidste - frem til Djiby Falls pandebrask, og modsat mange andre gange i kampens løb, kunne Marin Skender i det SønderjyskE mål intet stille op.
På papiret muligvis en fair udligning, men det må bare ikke ske når der er 30 sekunder tilbage af kampen, og det fik SønderjyskE-træner, Lars Søndergaard, op i det røde felt. Han sagde sin mening om kampens dommer - som han mente overså et SønderjyskE-frispark i situationen forinden - og "ramte en vandflaske, som kom trillende ved udskiftningsbænken" (citat fra det efterfølgende interview). Dette blev for meget for kampens fjerdedommer, og så blev Søndergaard bortvist, hvilket betyder at han kommer til at se sit holds næste kamp fra tribunen.
 

Brandærgerligt

Efter kampen var træneren naturligvis ærgerlig over det pointtab, som han gerne ville havde været foruden. I sin analyse af kampen, kunne han ikke komme udenom, at flere SønderjyskE spillere stadig et et pænt stykke fra god kampform efter skades pauser. Songani, Daniel Jensen og Tommy Bechmann har stadig meget at lægge på. Men nu venter en 14 dages turneringspause, som kan bekomme de lyseblå vel.
Næste opgave for Lars Søndergaards tropper - uden Søndergaard - bliver ligaens hotteste hold fra Hobro.

null

Publiceret 31 August 2014 08:01