Unge fyre i slagsmål på diskotek i Vejle

Af
Af Anders Godtfred-Rasmussen

Søndag nat kom en 17-årig fra Silkeborg og en 18-årig fra Jelling op og toppes på diskotek Foam på Dæmningen i Vejle.
Det endte ud i en regulær slåskamp, hvorefter politiet anholdt kamphanerne, og tog dem med på stationen.
I løbet af mandag formiddag skal de afhøres af politiet, hvor de begge vil blive sigtet for vold, og derefter blive løsladt.
Det oplyser Lars Bo Hansen fra Lokalpolitiet i Vejle.

Publiceret 22 December 2014 09:30