Modelfoto

Modelfoto

Selvforsvar:

Nyt hold i Vejle kun for kvinder

På grund af den aktuelle store interesse for selvforsvar for kvinder i Vejle starter Vejle-Jelling Tai Chi Chuan og Qigong klub et nyt selvforsvarshold i Vejle kun for kvinder. Første gang er torsdag den 8. januar klokken 19-20 i gymnastiksalen på Vejle Midtbyskole i Strandgade.
Det oplyser instruktøren Peter Gyde Hansen på facebooksiden 'Det sker i Vejle'.
Deltagerne skal lære at forsvare sig selv mod større og stærkere modstandere ved hjælp af principperne i Tai Chi Chuan og Yin-Yang.
“Grundelementet i Tai Chi Chuan som selvforsvar er at aflede og vende modstanderens kraft mod ham selv med minimal brug af egne kræfter, hvilket gør det ideelt for de som ikke kan forvente at være en angriber fysisk overlegen. Vi kommer til at arbejde med situationsbevidsthed, Straffelovens §13 om selvforsvar og simple men effektive teknikker, som vil lade eleven kunne reagere på en situation i stedet for at gå i panik,” skriver Peter Gyde Hansen.
Se mere information om holdet og priser på www.ptcc.dk/klub/vejle/

null

Publiceret 30 December 2014 11:00