Corvette Z06 Convertible som den tager sig uden det elektrisk-foldende tag.

Corvette Z06 Convertible som den tager sig uden det elektrisk-foldende tag.

Af med taget og ind med lyden af kubik

General Motors har sat fuld skrue på den så ikoniske sportsvogn, Corvette

Af
Af Frederik Thorstensen bilzonen.dk

Sidste år viste GM den seneste generation Corvette, med navnet C7, i den klassisk lukkede coupéform. Og for at spille ekstra meget på tidligere tiders velmagtsdage, og give særligt de amerikanske kunder ondt i hjertekuglen, genoplivede Corvette-folkene betegnelsen ”Stingray”, som første gang klæbede til den potente sportsvogn tilbage i starten af 1960'erne.
Jan Magnussens nye racerbil til Le Mans 2014 ved navn Corvette C7.R. bliver andet skud på stammen. Og for at gøre trekløveret af brutalisser færdigt, viser bilproducenten nu Corvette Z06 Convertible, hvis største es må være muligheden for at rulle taget af, og lukke lyden af amerikansk muskelbil ind i kabinen.
Ingeniørerne fra guds eget land holder fast i den velkendte konstruktion med stor V8-motor ved forhjulene med en trækaksel, der sender samtlige kræfter til de to bagerste dæk. Sådan har det stort set altid været ”over there”. Motoren i Corvette Z06 Convertible er på 6,2 liter, og har en kompressor, der hjælper de i alt otte cylindre med at producere 625 hestekræfter og svimlende 861 Nm.
Mellem motoren og bagdifferentialet sidder en 8-trins automatgearkasse. GM har med vilje undgået en dobbeltkoblingsgearkasse til Corvette, da fabrikken mener, at en gearkasse af den type ville gå ud over komforten. Som standard kommer Z06 Convertible med elektronisk spærredifferentiale kaldet eLSD – Electronic Limited Slip Differential.
Som med et hvert andet differentiale skal kræfterne fordeles på bedst mulig måde mellem hjulene – i Corvettens tilfælde drejer det som og 625 hk og 861 Nm., der skal fordeles udelukkende mellem de to baghjul, som dog har en gummibredde, der er imponerende – bagdækkene måler 335/25 i 20 tommer vel at mærke. Det sorte gummi har amerikanerne købt ude i byen, standard er Michelin Pilot Super Sport, Michelin Sport Cup 2 kan tilkøbes som en del af udstyrspakke.

Taget, som kan køres af og på, er i øvrigt elektrisk styret, så der er rig mulighed for at lukke lyden af den store V8'er ind i kabinen.

Den klassiske voluminøse form er intakt hos den potente Corvette – stor motor foran og bredde bagdæk.

Den klassiske voluminøse form er intakt hos den potente Corvette – stor motor foran og bredde bagdæk.

I profil med taget oppe er Corvette stadig elegant, men gør intet for at skjule et design, der vidner om store kræfter.

I profil med taget oppe er Corvette stadig elegant, men gør intet for at skjule et design, der vidner om store kræfter.

Publiceret 01 January 2015 06:00