Tue West i Kr.Sonnerup Kirke

Nu er der mulighed for at opleve Danmarks for tiden mest talentfulde singer-songwriter i Kirke Sonnerup kirke. Tue West slog igennem med et brag i 2003 med sit debutalbum, der i løbet af kort tid rundede 50.000 solgte eksemplarer. Tue Wests sange er dybt personlige og underfundige poetiske vers om livet, døden, kærligheden og mærkværdigheden.
Hans ubesværede musikalitet og karakteristiske stemme binder tekst og musik sammen til en særdeles original folk/pop/rock-stil. Tue West har i årenes løb udgivet adskillige CD'er både i eget navn og senest i den roste trio Jaruni, Moura and Wesko. Og Tue West har modtaget fornemme anerkendelser for sine sange, bl.a. Danish Music Award, Statens Kunstfonds pris for rytmisk musik og P3s talentpris.
Netop nu er Tue West på vej med et splinternyt album som solist. Så glæd dig til at opleve Tue West til årets nytårskoncert i Kr. Sonnerup. Der er gratis adgang – men sørg for at komme i god tid!
DATO Torsdag d. 15. januar kl. 19.30
STED Kirke Sonnerup kirke

Publiceret 03 January 2015 12:00