Caroline Wozniacki var den danske kvinde, der oplevede størst stigning i søgningerne fra 2013 til 2014. Herefter fulgte Boldil Jørgensen og Emma Pi.

Caroline Wozniacki var den danske kvinde, der oplevede størst stigning i søgningerne fra 2013 til 2014. Herefter fulgte Boldil Jørgensen og Emma Pi.

Wocniacki topper Google-listen

Caroline Wozniacki toppede de danske kvinders google-liste i 2014. Kevin Magnussen toppede mændenes

Af
Michael Harsvik

Michael Harsvik

2014 blev et år, hvor især mad, kendisser og aktuelle begivenheder styrede danskernes søgninger på Google.
Årets liste er ikke en egentlig hitliste, for den er renset for de ord, som år efter år er de mest populære; nemlig 'Google', 'Youtube' og 'Facebook'.
“Det kan virke mærkeligt, at danskerne går på Google for at søge på ordet 'Google', men det gør de,” siger chef for Google Danmark Morten Petersen.
Listen er også renset for søgninger på porno, og en sanger som Rasmus Seebach finder man heller ikke.
Googles hitliste er i stedet en liste over de navne, eller begreber, som har taget de højeste spring opad fra 2013 til 2014.

Højdespringerne

Blandt årets højdespringere finder vi en udskældt TV-serie. Ole Bornedals '1864' kommer ind som den næst mest søgte tv-serie i år, kun overgået af serien “Violetta”, der er en teenage-serie fra Disney. 'Arviergerne' og 'Game of Thrones' var også populære.
Blandt de danske mænd er Kenvin Magnussen den person, der har haft størst stigning i antallet af søgninger i 2014. Han bliver efterfulgt af DF-politikeren Morten Messerschmidt, Basim, Klaus Riskær, Jes Ingerslev og journalisten Jeppe Nybro.
Blandt kvinderne topper Caroline Wozniacki, efterfulgt af skuespilleren Bodil Jørgensen, Emma Pi (fra MGP), Dot Wessman, Astrid Krag og Line Kruse.
Google-søgninger på mad er populære, og skal man tro søgningerne i 2014, så har retten 'blomkålsris' fundet vej til de danske køkkener. Blomkålsrisen topper listen foran 'blomkålspizza', 'svinekæber', 'bønnefritter', 'stegt flæsk' og 'stenalderbrød'.
Danskerne er også videbegærlige. I toppen af søgelisten, der starter med spørgsmålet 'Hvad er...' kommer 'ebola'. Herefter ville vi gerne vide, hvad 'patentdomstolen', 'ALS' og 'robinsonlisten' er for noget.
På listen optræder overraskende ordet 'supination', som er en bestemt løbestil, som blev populær i 2014.
Danskerne søgte også på kalorier i mad sidste år. Her var vi mest interesseret i kalorierne i pizza, æble, bønner, knækbrød, pølsemix, banan, kylling, æg, vafler og brød.

mih@lokalavisen.dk



Årets ord
Og her kommer så de ord, som havde den forholdsvis højeste stigning fra 2013 til 2014:
1. iPhone 6
2. VM 2014
3. Robin Williams
4. MGP 2014
5. 2048
6. flappy bird
7. Conchita Wurst
8. Ebola
9. EM håndbold 2014
10. 1864

Publiceret 03 January 2015 07:00