Brød ind i hus efter nytårscigar

Indbrudstyvene har været aktive i løbet af juleferien, og da nytåret nærmede sig, var det ikke længere julegaverne, de gik efter. Det var tydeligt at se, da ukendte gerningsmænd brød en rude i en terrassedør op i et hus på Mosevangen i Lunderskov. Indbruddet skete i tidsrummet 31. december og 3. januar, hvor der udover en bærbar computer blev stjålet en cigarsamling.
På Baldersvej i Lunderskov har der også været indbrud i en villa i tidsrummet 31. december og 2. januar, hvor en rude i en terrassedør er knust. Fra villaen blev der stjålet kontanter, en computer og videokamera.

Publiceret 05 January 2015 09:15