Forstander hos FOF Ved Køge Bugt, Tine Koop. (Arkivfoto).

Forstander hos FOF Ved Køge Bugt, Tine Koop. (Arkivfoto).

Nyt program fra FOF Ved Køge Bugt er på vej

FORÅRSPROGRAM FOF Ved Køge Bugts forårsprogram 2015 er på trapperne. Som sædvanligt er det sprængfyldt med spændende tilbud for den kommende sæson. Og der er noget for enhver smag og interesse. FOFs forårsprogram 2015 kan nu ses på FOFs hjemmeside www.fofkogebugt.dk, og snart er også den indbydende papirudgave at programmet lige om hjørnet. Fra den 9. januar omdeles det i Køge og Greve og kan ligeledes hentes på bibliotekerne. Allerede når man får programmet i hånden, virker det meget indbydende. For- og bagside i et nyt og let lay-out med billeder, som inspirerer til at gå på opdagelse i de mange spændende tilbud. Sæsonen indledes allerede lørdag den 24. januar med FOFs årlige vinterhøjskole på Tingstedet i Herfølge. Det er 3 spændende weekender i januar, februar med spændende og kendte foredragsholdere. - Vi gentager efterårets store successer, da der var utroligt mange som gik forgæves, med ture til Københavns Rådhus og Sprogø. På et af de første opslag springer en af Danmarks dygtigste journalister i øjnene, nemlig Mette Fugl. Der er lagt op til en aften for fuld udblæsning, hvor Mette Fugl fortæller om sit fantastiske liv, oplyser forstander hos FOF Ved Køge Bugt, Tine Koop. Kurs mod fjerne kyster er titlen på en stor TV-succes. Mød manden bag denne helt fantastiske TV- serie. Mikkel Beha gæster dette forår Teaterbygningen og fortæller selv om sine oplevelser. Hvem bestemmer hjemme hos jer? Lola Jensen kommer atter en tur på Teaterbygningen. Denne gang sætter hun Familien Danmarks hverdag på en humoristisk spids og giver os tanker på, hvem der bestemmer hjemme i familien. At lytte til en spændende fortælling kan man også gøre på en af FOF Ved Køge Bugts spændende ture. Tag med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen og hør ham fortælle om Da København brændte eller I fodsporerne af arbejdernes København. - Vores turguide Ingrid Dyhr Toft har igen her i foråret arrangeret nogle helt fantastiske ture. Bl.a. en 3 dages tur til Vestkysten, hvor vi skal besøge Hjerting Badehotel og Fanø, fortæller Tine Koop. Traditionen tro afholder FOF Ved Køge Bugt den store wienerkoncert hvor kapelmester Andreas Orlowitz guider os igennem et program, der bringer følelser og minder frem om en svunden tid – en tid, der har fået sin plads i vores bevidsthed, takket være de berømte Nytårskoncerter fra Wien. Tilmeldinger til kurserne kan ske via denne hjemmeside eller ved at sende en mail til info@fofkogebugt.dk. Eller ved henvendelse til FOFs kontor, Brogade 19 i Køge, tlf. 5665 5322.pm

Publiceret 05 January 2015 17:00