Christian Neergaard og Team HK Køge måtte nøjes med uafgjort i udekampen mod TMS Ringsted. (Foto. JCJ).

Christian Neergaard og Team HK Køge måtte nøjes med uafgjort i udekampen mod TMS Ringsted. (Foto. JCJ).

Team HK Køge måtte nøjes med uafgjort

Af
Per Møller

HÅNDBOLD: Team HK Køge indledte det nye år med en udekamp mod TMS Ringsted søndag eftermiddag.
Resultatmæssigt blev det en skuffende en af slagsen for køgenserne, der lidt overraskende måtte nøjes med uafgjort 22-22 - og det til trods for at man to gange i kampen var foran med fire mål men formåede at møblere føringen begge gange - og til sidst var heldige med at slippe fra Ringsted med det ene point i bagagen. Således misbrugte TMS Ringsted et straffekast kort før tid ved stillingen 21-20 til hjemmeholdet.
Resultatet betyder, at Team HK Køge efter 12 runder nu er på en samlet førsteplads i 2. Division med IF Stadion - begge hold har 19 points.
Så efter 14 udebanesejre i træk måtte Team HK Køge altså se denne imponerende sejrsstime brudt.
Køge har nu to hjemmekampe i træk - søndag den 11. januar kl. 15.00 mod Dialund/Tersløse i Rishøj Idrætscenter og ugen efter, søndag den 18. januar kl. 15.00 hvor Øresund Håndbold gæster Køgehallen.
Også team HK Køges bedste damehold i Serie 1 kom skidt ind i 2015, da holdet tabte udekampen mod Næstved/Herlufsholm med 27-24.
Køgenserne er nummer to i rækken med 14 points - et mindre end Dianalund/Tersløse. Team HK Køge har imidlertid spillet to kampe færre end Dianalund/Tersløse - og de to hold mødes i et ægte topopgør søndag den 11. januar kl. 13.30 i Rishøj Idrætscenter.

Publiceret 05 January 2015 06:00