Randers :

Stor stigning i læreres sygefravær

Af
Dan Jensen

Økonomiudvalget i Randers Kommune får i dag en orientering om udviklingen i lærernes sygefravær i perioden fra august til oktober.
Og i forhold til samme periode sidste år er fraværet steget med ca. 13-15%.
Ifølge et notat fra forvaltningen kan stigningen bl.a. forklares med tilvænning til folkeskolereformen og drøftelserne om ændring af skolestrukturen i Randers Kommune. Men også at antallet af arbejdsdage i august måned er forøget i forhold til samme måned i 13.
I nogle medier er fraværet i København sat til ca. 31 %, og i Aarhus ca. 26 %.
Hvis Randers skal indgå i denne sammenligning vurderer forvaltningen, at tallet for Randers er ca. 27 %.
Tallet tager dog kun udgangspunkt i fraværet i august og september.

Publiceret 05 January 2015 06:30