Danfoss' almenvelgørende fond, Fabrikant Mads Clausens Fond øge fokus på lokalområdet. Foto: Danfoss

Danfoss' almenvelgørende fond, Fabrikant Mads Clausens Fond øge fokus på lokalområdet. Foto: Danfoss

Danfoss-fond vil fokuserer på nærområdet

Fabrikant Mads Clausens Fond vil fremover bruge flere penge lokalt

Af
Mikkel Hansen

I fremtiden vil Danfoss' almenvelgørende fond, Fabrikant Mads Clausens Fond, bruge flere penge lokalt og færre nationalt.
Fonden, der årligt uddeler mellem 10 og 15 millioner kroner til velgørenhed, vil fremover koncentrere sig om aktiviteter, der udvikler det sønderjyske lokalområde til et attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig, oplyser fonden.
Som følge heraf vil det fremtidige fokus for fondsarbejdet ligge på lokalområdet i det sydøstsønderjyske, dvs. Sønderborg og Aabenraa kommuner. Det betyder blandt andet, at man indstiller bevillingerne til de landsdækkende foreninger og initiativer, man hidtil har støttet.
Fonden har på sit seneste bevillingsmøde i december blandt andet besluttet at støtte Sønderborg International School med 250.000 kroner til forskellige projekter i 2015. Deutsche Schule Sonderburg modtog 55.000 kroner til anskaffelsen af nye møbler til skolens lektiecafé. 100.000 kroner gik til Foreningen Købmandsgården i Sønderborg til brug for etableringen af nye køkkenfaciliteter til træning af senhjerneskadede. Felstedhallen mogtog 19.000 kroner til udskiftning af hallens fodboldmål, og 20.000 kroner gik til Nordborg Kunstinitiativ til den årlige Påskeudstilling på Nordals.
Fabrikant Mads Clausens Fond blev oprettet den 24. december 1960 af Mads Clausen, Danfoss' grundlægger. Han havde indtil da personligt doneret betydelige beløb til velgørenhed, men med oprettelsen af fonden blev donationerne lagt i faste rammer.
Fonden uddeler årligt 10-15 mio. kroner til bl.a. undervisning, helse, idræt og kultur.

Publiceret 08 January 2015 09:27